Inden jeg kommer til at ævle alt for meget om mine jeg-er-snart-hjemme-wow følelser, vil jeg fortælle lidt om hvad jeg har oplevet den sidste måneds tid.
Den sidste måned har været fantastisk, intet mindre! Så jeg vil bare starte fra en ende af:
John og Larkin, som jeg vist har fortalt om et par gange, har vist mig endnu mere af San Francisco.. Fuldstændig forelsket i den by må jeg nok indrømme at jeg er. Nogle opdager det måske ikke først, men jo mere tid jeg bruger der - jo, flere små unikke steder opdager jeg.
I slutningen af juni måned og starten af juli var jeg i Mexico. San Jose Del Cabo, et rigtig turistområde men alligevel rigtig lækkert!
Det var Mitone og Phil som havde inviteret mig med derned, det gav også en anledning til at møde endnu flere af Mitones skønne familiemedlemmer. Vi var 24 samlet, nogle fra New York, Philadelphia, Fillippinerne, og så os fra Californien.
Der er ikke ret meget at sige ud over at det var en skøn uge fyldt med afslapning og godt selskab. Billederne kan tale for sig selv:
|
Mit forsøg på se-mig-jeg-ligger-ved-en-pool-billede |
|
Der blev fejret fødselsdag for Mitone, Ayla og Suzanne(Mitones kusine) |
|
Skøn lille selfie mus, Xavi på 4 |
Lige som vi landede fredag d. 3 juli hentede Lisa, Rob og Julia mig i lufthavnen og så gik turen mod bjergene. Vi skulle besøge Lisas mor og fejre 4th of July om lørdagen. Selve 4th of July var meget stille og rolig. Vi så optog, spiste god mad og så var der fyrværkeri om aftenen. Om søndagen lejede vi en båd og sejlede, badede og prøvede os med de der luftmadrasser som man binder bag på båden. Det var rigtig hyggeligt og vejret var super skønt!
|
Lake Almanor |
|
Min skønne mus |
|
Livet er godt |
D. 9 juli var jeg til mit sidste Rotary møde hvor jeg skulle lave min præsentation omkring mit år her i Californien. I september da jeg holdt præsentation om Danmark, var jeg så nervøs at jeg var syg og havde ondt i maven to dage forinden. Men denne gang var jeg faktisk ikke nervøs og kunne i den grad fornemme hvor meget jeg har rykket mig i løbet af året på det punkt. Det var så skønt! Rotary klubben er fuld af skønne mennesker og uden dem havde jeg aldrig fået den her mulighed.
De sidste par dage har jeg brugt på at få sagt farvel til nogle af de fantastiske mennesker jeg har mødt i løbet af året..Inden at jeg i morgen sætter snuden mod dk.
Nu har jeg forsøgt at skrive det her indlæg i nogle dage og jeg ved helt ærligt ikke hvordan jeg skal beskrive den følelse jeg sidder med... Jeg klarede det. Det har været det bedste og værste år i mit liv. Jeg har lært mere end jeg overhovedet kunne forestille mig, om mennesker, kultur og mig selv. Jeg er så taknemmelig for at jeg fik muligheden for at bruge et år på at opleve!
Så tusind tak til mor og far for at lade mig gøre det og for at have støttet mig hele året, tak til mine to skønne værts familier som jeg ikke vil være foruden, tak til John og Larkin for at være nogle af det sødeste og mest åbne mennesker jeg nogensinde har mødt, tak til Julia for at have været min bedste veninde og søster, og ikke mindst tak til Rotary - uden dem ville jeg ikke have oplevet noget af det her!
Jeg har uden tvivl haft et helt fantastisk år og hvor er jeg dog glad for at jeg for godt to-tre år siden tog beslutningen om at gøre det, også selvom det skræmte mig mere end noget andet. Året har budt på så meget hvad angår rejser, fantastiske mennesker, udvekslings studenter også nårh ja, lige de ekstra ni kilo som har sat sig på sidebenene.. Men det har været det hele værd !!
Det er slut for nu. Men det er kun begyndelsen!
Vi ses på fredag Danmark. Jeg glæder mig <3
PS. Til sidst jeg har lagt nogle billeder ved fra nogle af de bedste øjeblikke og oplevelser jeg har haft de sidste 11 måneder
|
Ankomst til SF |
|
Første gang i San Francisco |
|
Jordskælv |
|
Volleyball sæsonen var fantastisk !! |
|
Første møde <3 |
|
Skønne Diane fra Half Moon Bay Rotary Club |
|
Besøg i Chinatown med min skønne Julia |
|
Fra en gåtur med Julia i september |
|
Vores første baseball kamp |
|
Pumpkin Festival med Valerie, Laura og de andre |
|
Surfing i Santa Cruz |
|
På eventyr |
|
Halloween 2014 |
|
På toppen af Californien |
|
Alcatraz |
|
Thanksgiving |
|
Første dag med de her skønne tøser, Golden Gate er i baggrunden |
|
Juleaften |
|
Texaaas |
|
Mere Texas |
|
Gåtur ved Devils Slide |
|
Skitur med min udvekslings familie |
|
Road trip og utroligt mange timer i bil med de her skønne tøser |
|
Universal |
|
Sedona, Arizona |
|
HAWAII |
|
Skønne tøser !! |
|
Pearl Harbor |
|
Six Flags forlystelsespark |
|
Prom !! |
|
Disneyland |
|
Disneyland |
|
Jeg var glad da jeg fik udstillet et af mine kunstværker jeg lavede i billedkunst |
|
Familie <3 |
|
Graduation |
|
Mexicooooo |
|
Bådtur, Lake Almanor |
|
Præsentation |
|
Fodbold med de her to skønheder |
|
Hele mit skønne fodboldhold |
|
RYLA 2015 |
|
Første gang jeg mødte Mia og Ayla <3 |