søndag den 20. juli 2014

Rotary, hvad er det? + en sidste lille update

Del 1 - Rotary, hvad er det? 

Jeg er det man kalder udvekslingsstudent. Det vil sige at jeg rejser ud gennem en organisation der sponsorer mig. Jeg var så heldig at blive valgt af organisationen Rotary International, som er en anerkendt organisation inden for udveksling. Rotarys udvekslingsprogram er på nogle punkter anderledes end det andre organisationer tilbyder. Men først, hvad er Rotary egentlig?

Rotary er et lokalt og internationalt netværk med spændende muligheder for aktive erhvervsfolk, ledere og selvstændige, der ønsker at udvikle deres erhvervsmæssige kompetence. Rotary består af engagerede og motiverede mænd og kvinder, der sætter høje etiske standarder som mål. 
Rotary er en unik, verdensomspændende organisation, der giver mulighed for menneskelig og faglig udvikling på tværs af faggrænser og niveau. Rotary er for mænd og kvinder i ledelsesmæssige funktioner i private og offentlige virksomheder eller selvstændige, som på tværs af faggrænser ønsker at lære andre ledere at kende, skabe netværk og trække på hinandens erfaringer. 

Der er svært at forklare hvad Rotary egentlig er, så det ovenfor er blot en fin beskrivelse som kan findes på Rotarys egen hjemmeside ;)

Rotary har klubber i hele verden og som udvekslingsstudent bliver jeg sponsoreret af min lokale Rotary klub: Aars Rotary Klub, jeg får også en værtsklub i Californien, Rotary Club of Half Moon Bay, hvor jeg skal gå til nogle af de ugentlige møder og være en del af klubben. 
Derudover har jeg fået tildelt en counsellor fra min klub i Danmark og en fra min klub i USA, som har til opgave at give mig det bedst mulige år og hjælpe mig, hvis der kommer nogle problemer. 

Nå, men til noget af det som er lidt specielt for Rotary. Som sagt, jeg er ikke specielt god til at få flettet alle de mange ord til en fin sammenhængende tekst - så det kommer lige i punkter i stedet.. 

1. Som Rotary udvekslingsstudent skal man som regel bo hos flere værtsfamilier i løbet af året. Det er typisk at man bor ved 2-4 forskellige familier. Det er for at man skal opleve flere forskellige dele af kulturen i værtslandet. Der er selvfølgelig både fordele og ulemper ved at man skal bo ved flere familier, men alt i alt synes jeg det er en god løsning. Hvis jeg kommer i den situation at jeg ikke klinger så godt med en af familierne, så er det trods alt kun for tre-fire måneder. Hvis man derimod kommer rigtig godt ud af det med en af dem, så er det selvfølgelig svært at skulle flytte fra dem. 

2. De 4 D'er 
No Drinking
No Driving 
No Dating 
No Drugs 

Det siger lidt sig selv, det er de grundlæggende regler for enhver udvekslingsstudent. Som er lavet for at beskytte alle os som rejser ud i hele verden. Desuden er man "goodwill-ambassadør" for Danmark og skal repræsentere Danmark, så der forventes at man opfører sig ordentligt.  

3. Man kan ikke selv afgøre hvor man kommer hen. Man skal lave en top 5 liste over, de lande man gerne vil til - hvor mindst et af de tre øverste skal være "ikke engelsktalende". Min liste så sådan ud: 

USA
Canada 
Chile
Australien
New Zealand.  

Jeg var heldig at få min første prioritet!! Jeg har dog ikke hørt nogle som har været skuffede over eller kede af ikke at få sin første prioritet - de ville tværtimod ikke bytte det ud, selv hvis de fik chancen.


4. 
Man får en Rotary blaser eller jakke og polo som vi skal have på når vi rejser og til officielle Rotary arrangementer. Blaseren er egentlig mest ment som en slags scrapbog, hvis man kan sige det sådan. Vi får udleveret nogle "pins" som man deler ud til de udvekslingstudenter man møder i løbet af året. De pins man får, sætter man på. Når så man kommer hjem har man altid et minde om sin udveksling og om alle de mennesker man har mødt.
Jakken ser sådan ud, jeg har endnu ikke så mange pins derpå, men det kommer!




Del 2 - en sidste lille update 

Jeg har nu modtaget min guarantee-form, en slags endelig bekræftelse fra Rotary klubben i USA. Jeg skulle bruge den til at søge visum, så det var dejligt endelig at modtage den! Der var ved at være en smule stress på, da man skal modtage den i tide til at man kan nå at søge og få visum inden man skal afsted. Der er nogle som endnu ikke har modtaget deres, så deres afrejsedato er blevet udsat..

Jeg har også fået min første værtsfamilie!!
Jeg troede egentlig allerede jeg havde fået den, at det var John og Larkin, men lille forvirrede mig har selvfølgelig misforstået det hele... Har ikke helt fattet det endnu, men jeg tror at John er min Counsellor fra Rotary klubben? Nå ja, finder vel nok ud af det når jeg kommer derover!
Men min første værtsfamilie består af min hostmor Lisa, min hostfar Rob og min hostsøster Julia. Julia er på min alder og går også på Half Moon Bay High School (HMBHS). Hun bliver også Senior, ligesom mig - så det er bare vildt fedt!!
De har en hund, som hedder Herbie!! Elsker hunde, så juhuuuu!
Jeg ved ikke så meget om det endnu, udover at jeg skal bo hos dem indtil Thanksgiving, som er i slutningen af november.

Jeg skal flyve direkte fra København til San Francisco. Jeg tror vi er en 8-10 stykker som skal flyve dertil og så skal de fleste flyve videre derfra, men ikke mig - juhuuu! :-)
Vi flyver fra København d. 12 august kl. 12.25 og lander i San Francisco Airport kl. 14.45, lokal tid (9 timer bagud så det er kl. 23.45 dansk tid).
Det er lige rundt om hjørnet!