onsdag den 14. januar 2015

Texasss, 2015 og en masse brokkeri

Så siger kalenderen 2015, det er ufatteligt. 2014 var det vildeste år i mit liv og jeg er sikker på at 2015 bliver endnu vildere, det kan kun blive godt!
Jeg håber at alle kom godt ind i 2015 og at i ikke alle er blevet blæst omkuld af Egon.

Hen over nytår var jeg med min værtsfamilie i Texas. Min værtsmor har noget familie dernede og dem skulle vi besøge. 
Planen var at vi skulle flyve fra San Francisco til Dallas d. 30, men på grund af 'lufttrafik' blev vores fly aflyst og vores billeter booket om. I stedet fløj vi så fra San Francisco nytårsaften omkring klokken to. Flyveturen tog omkring fire timer og oveni er tidsforskellen to timer, vi ankom til Dallas lufthavn omkring klokken otte om aftenen. Inden vi fik lejet bil og kommet afsted blev klokken hurtigt halv ti. Da vi var ved at lande kunne jeg kun tænke på en ting, nøj hvor var der fladt og det var som om at lysene fra byen bare aldrig forsvandt. 


For at være helt ærlig så var nytårsaften bare virkelig træls. 
Jeg var træt og vi kom til et hus, som for mit vedkommende, var fyldt med fremmede. Jeg havde troet eller håbet at der ville være fyrværkeri eller sådan noget, men det var der desværre ikke skyggen af. Vi så "the ball drop" fra Times Square, New York men ellers skete der ikke rigtig noget. Vi kørte derfra omkring klokken halv et også var det ellers bare i seng. 

D. 1 var vi på sightseeing i Dallas, eller nårh ja. Vi så "The Grassy Noel" hvor John F. Kennedy blev skudt.
Lige et billede af Dallas Downtown

Jeg står lige præcis hvor han blev skudt
D. 2 var en rigtig Texas dag og en rigtig god dag! Vi stod op til middag, jetlag længe leve. Vi tog ud til sådan en cowboy-butik, det var kæmpe og jeg har aldrig i mit liv set så mange cowboy-støvler, cowboy-hatte eller bæltespænder for den sags skyld.
Som den uvidende, dumme lille dansker jeg nu engang er havde jeg regnet med at et par støvler lå omkring $50 og hattene måske $20 men der tog jeg grueligt fejl. Støvlerne var i prisklassen $150-850. Wow. Jeg fandt også en hat til $400 hvis vi ligeså pænt skal omregne er det altså mere end 2600 kr!!! Ikke nok med det var der også countrymusik og rigtig den her rigtig tykke accent at høre. Skønt. Til aftensmad fik vi Barbecue. Det er en af de ting som Texas er berømt for, men desværre levede det ikke helt op til forventningen. Kødet var ikke grillet, men røget - det er ikke lige min favorit smag.





Der var fyldt med udstoppede dyr, overalt! 

Senere på aftenen var til et rigtigt rodeo og det var i hvert fald både aftenens og turens højdepunkt. Det var en oplevelse! Der var både cowboys på hest, med lasso og hele molevitten. Det var nogle forskellige kategorier og jeg må indrømme at "Bullriding" var min klare favorit. 
Der var kun to ting ved rodeo'et som trak scoren ned fra et ti til et otte tal. Lugten var mildest talt forfærdelig og nårh ja, parret på rækken foran os sad og gumlede pickles hele showet. Hvis du forestiller dig sådan en blanding af ko møg og syltede agurker blandet sammen, ja så er det lige præcis det! En oplevelse jeg sent glemmer. 

En af dagene kørte vi til Oklahoma, den eneste grund til det var så jeg kunne krydse den stat af, haha. Vi kørte bogstavligtalt lige over grænsen, stoppede, fik noget mad og kørte tilbage igen. Det mindede nu meget om Texas, haha. Fladt og intet trafik.
Jeg ved ikke om jeg har nævnt det, men fordi at Half Moon Bay, San Mateo og det område jeg nu engang er i ligger lige klods op af San Francisco, en lufthavn og High Way 1 så er der ufatteligt, irriterende meget trafik. WOW. Det tog mig omkring halvanden time at komme hjem fra fodboldkamp den anden dag, det tog os ikke engang en halv time at køre derhen. Men som så meget andet vender man sig jo til det, så det at der ikke var nogle biler på vejene var helt mærkeligt.

noget af en velkomst
Nå men det blev mandag og turen gik 'hjem' til Californien igen. Da vores lærer havde "Teacher Work Day" om mandagen skulle vi ikke i skole, juhu. Det var dejligt, men tirsdag morgen var alligevel ikke sjov. Puha. Der er intet som den første dag efter ferien, og når den så står på syv timers skole efterfulgt at en fodboldkamp og lektier, øv beskriver det vist meget godt.
Men det har faktisk været rigtig godt at komme i gang med hverdagen igen. For når nu at jeg har så travlt, så går det hele altså bare meget nemmere.
Siden jeg flyttede familie er hverdagen blevet lidt en anden, ikke meget men bare lidt. Vi kører herfra huset, som ligger cirka 15 minutter fra skolen, klokken ti minutter i syv om morgenen. På grund af den førnævnte trafik er det nødvendigt. Selvom det er en mindre fantastisk oplevelse, nogle ville måske være tilbøjelig til at sige træls, så gør udsigten til stillehavet det altså bare meget bedre og endda måske udholdeligt. Haha. Jeg ved godt at der er nogle derhjemme der tager bus osv. om morgenen, men jeg er IKKE et morgenmenneske, har aldrig været det og bliver det nok heller aldrig. Hehe.

Siden skolen startede har der ikke rigtig været de vilde oplevelser. Jeg har været for træt, uoplagt og diverse andre ting til overhovedet at kunne overskue noget. Men så vidt jeg har forstået det følger det med at være udvekslingsstudent. En kronisk træthed som ikke bliver kurreret før jeg igen ligger i min lille seng hjemme i danmark, med dynen helt op til ørerne, uh. Men nårh ja, jeg kan sove når jeg bliver gammel, det er der slet ikke tid til nu.
Der er en anden ting som udvekslingstudenter desværre også lider af, eller nårh ja kvindelige udvekslingstudenter. Adskillige 'rebounds'(hjemvendte udvekslingstudenter) advarede os godt nok inden vi tog afsted. Men min lille stædige og dengang kun 16 årige hjerne, hahaha. aj. ville bare ikke acceptere det, tro på det, osv. De blev ved med at sige: i kommer til at tage på, sikkert omkring 10-15 kilo. Og jeg tænkte bare wow, nej - det gør jeg ikke. Og så sidder jeg nu her og tænker? Altså seriøst, hvad har jeg spist de sidste fem måneder? En hest eller sådan noget? Aj, nå men. Der er sat sig lidt på sidebenene.
Egentlig tror jeg mest at det er en blanding af en markant ændring af madvaner, motion og ja Amerika.
Grunden til at jeg ikke har skrevet om det indtil nu er nok at jeg stadig bare er en lille usikker pige som gerne vil have at i skal kunne lige hende. Og måske også håbede at jeg var den eneste der havde spottet det, sikkert ikke men pyt. Også fordi at Danmark simpelthen er gået fuldstændig amok i forhold til alt hvad der har med sundhed at gøre, altså man har jo nærmest ikke lov til at have det godt med sig selv medmindre man går i fitness fem gange om ugen, spiser perfekt og ligner enten en topmodeeeel eller sådan noget. Og ja, når jeg igen lander i Danmark om seks måneder så bliver jeg garanteret sådan igen, men det må altså lige vente. Mange ting kan man sige om USA, men jeg har opfattelsen af man bliver accepteret mere for den man er og ikke hvilken vægt man har, bla bla bla alt det der. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det, det er meget nemmere at se hvis man selv står i situationen.  

Okay men tilbage til virkeligheden og den lille glade Fie som bare nyder alle oplevelserne. Bare det at jeg har de her tanker får mig til at føle at jeg ikke bare er her for oplevelserne, men også min udvikling. Ja, store ord. Men det er rigtigt. Endnu engang er det svært at beskrive medmindre at man selv står i situationen og faktisk oplever det.
Hvis du når helt her til så tillykke, godt gået! Du klarede dig igennem en helt masse teenage-brokkeri omkring verden er ikke god nok, alt det der der nu går igennem hovedet på mig en onsdag aften hvor søvn åbenbart er umuligt at få noget af, bla bla bla.
Okay, stop så Fie!
Jeg lover at næste gang bliver et mere positivt indlæg med flere oplevelser. En masse som i kan blive misundelige over.

Kæmpe krammer herfra, jeg håber det går skønt i lille dejlige Danmark.

PS. Vi havde forresten 20 grader igår, hæhæ lækkert.