søndag den 7. september 2014

Skole, Volley, Chester og Rotary

De sidste to uger har været travle, utrolige, hårde men mest af alt fantastiske! Jeg har hverken haft tid eller overskud til at få opdateret jer derhjemme, men denne søndag aften kan det lige presses ind.

Sidste weekend var vi i Chester, CA hos min værtsmors forældre, de bor deroppe den ene halvdel af året og i Half Moon Bay den anden halvdel. Det er en lille by oppe i bjergene, med cirka 2000 indbyggere. Vi kørte fredag lige efter skole da det er en køretur på 5-6 timer. Da vi ankom deroppe var klokken cirka ti og det var stjerneklart, simplethen så smukt - jeg har aldrig set så mange stjerner!
Lisas bror Edward og hans kone Amy, som bor i Kansas, var der også. De var super søde! Da Lisa snakkede med Edward et par dage forinden, fortalte hun at jeg også kom med til Chester. Da hun fortalte at jeg var fra Danmark, var han noget forvirret og spurgte endda: "Is Denmark in America?"
Det dummeste spørgsmål jeg har fået må dog være: "What is Denmark?". Haha, der er ikke så meget at gøre andet end at grine af det.
Nå men lørdag brugte vi egentlig mest på at tullere rundt og hygge os, Julia og jeg havde lektier så dem fik vi også lavet. Det var super hyggeligt og ja, det var rart at få lidt ro på efter en travl uge.


Køretur

Baghaven

Barbecue

Herbie var også træt

Is til dessert
Jeg tog den lille is.... Ja, den var kæmpe - men ikke i forhold til ja, en stor!
Edward, skulle selvfølgelig prøve!


Søndag tog vi til en National Park i nærheden, Lassen Volcanic National Park. Parken er opkaldt efter en inaktiv vulkan, Mount Lassen men det var meget mere end det. Der var sådan noget boblende slam, eller ja jeg ved ikke hvad man kalder det - men det lugtede rigtig meget, rådne æg er vist det nærmeste jeg kan komme på at beskrive stanken. 



Mount Lassen
Et lidt mislykket forsøg på et panorama billede

Om aftenen var vi til barbecue på den lokale brandstation, det var super hyggeligt og maden var rigtig lækker! 
Mandag kørte vi hjem ad, vi havde fri mandag da det var Labor Day. 

Tirsdag begyndte endnu en travl skole uge. Der er mange lektier fra dag til dag, oveni det er jeg til Volleyball mindst to timer også - så der er lige pludselig ikke så meget tid. Det har været en smule frustrerende, da jeg har haft lidt problemer med nogle af fagene. Specielt matematik har voldt lidt problemer, jeg har fundet ud af at vi gør tingene på en helt anden måde derhjemme - det gør det derfor svært at skulle lære at gøre det på en anden måde end jeg er vant til. Men min værtsfamilie er rigtig gode til at hjælpe mig og holde humøret oppe, jeg er også begyndt at kunne se lidt fremgang! 

Tirsdag var jeg også til min første Volleykamp, jeg var ikke på banen - haha - men det var vildt skægt og jeg har fundet ud af at volley er meget mere kompliceret end jeg først lige troede. De sidste par træninger har jeg rendt forvirret rundt og forsøgt at finde hoved og hale i hvordan det foregår, men er ved at få styr på det! Onsdag fik vi taget billeder - det har jeg aldrig prøvet før, med en prof fotograf og sådan - hehe 



I denne weekend har jeg været til Rotary Orientering med de andre udvekslingstudenter. Vi er kun tre i mit distrikt(5150) så derfor er vi slået sammen med et andet distrikt som har seks udvekslingstudenter. Vi kommer til at være meget sammen i løbet af året, til en masse forskellige events og sådan. 
Det var super sjovt at være sammen med dem og selvom vi var vidt forskellige havde vi det rigtig sjovt! Der er to fra Spanien, og så er der en fra Italien, Tyskland, Belgien, Frankrig, Brasilien og Japan. Nogle af dem havde svært ved at både forstå og tale engelsk, men vi grinede bare lidt af det også fandt så andre måder at forklare os på. 
Rotarianeren(Person fra Rotary) vi boede hos, har et rigtig flot hus! Det ligger oppe på en bakke med den lækreste udsigt over havet. Derudover var der også jacuzzi, som vi fik benyttet os godt af, he. Det har været en lækker weekend!! 







I morgen er det igen mandag, og tro mig mandag er ligeså irriterende og træls her som den er derhjemme, ville ønske den ikke var men det er den :(
Men jeg håber alt er godt derhjemme, ovenpå en forhåbentlig vellykket kimbrer fest og alt det andet som ellers foregår. 
Knus og kram fra mig

PS.
Jeg har fundet ægte kærligehed herovre. Aj, haha - jeg har bare opdaget "Sour Cream", og nej - det er ikke chipsene men derimod noget der minder om Creme Fraiche, bare bedre!! Det er så godt at det har fortjent at blive nævnt her.  Tager det med mig hjem 100 %. It's hella good 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar