tirsdag den 28. oktober 2014

En amerikansk hverdag + Santa Cruuuz

Den anden dag kom jeg til at tænke på at jeg faktisk ikke har fortalt forfærdeligt om min hverdag? Så nu hvor jeg egentlig burde lave lektier, læse en bog til min engelsk klasse, skrive et essay og sådan lidt - har jeg besluttet mig for at fortælle lidt om den ;-)

Hver morgen ringer vækkeuret klokken 6.10... igen 6.15 og nårh ja igen 6.20 hæhæ, er ikke et morgenmenneske det bliver jeg bare aldrig. Men så går dagen ellers bare derudaf.
    I første time har jeg kemi, ikke lige min favorit - jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg tog den klasse? Jeg endte vist bare i den uden rigtig at tænke over det. Der er altså en grund til at jeg går på handelsskolen derhjemme, hæ - jeg har aldrig rigtig været den helt store fan af naturvidenskab. Men klassen er ikke så svær hvis bare man følger med og får lavet nogenlunde alle de lektier man skal. Jeg har også en god lærer i den klasse, så det gør det helt klart meget sjovere.

   I anden time står den så på Pre Calculus hvilket er en form for matematik. Jeg har endnu ikke helt forstået hvilken form det er, men det er i hvert fald diverse funktioner, grafer osv.
Nu vil jeg undskylde på forhånd hæ, Jeg har altid været glad for og god til matematik, men ikke alene er jeg nu ikke længere glad for det jeg fatter heller ikke en dyt. Jeg har desværre været rigtig uheldig med min lærer i den klasse. Det er ikke rigtig til at forklare, men jeg skal gøre et forsøg; Vi tager ingen noter i klassen som kan hjælpe os med at løse opgaverne., i stedet er vores lektier hver dag: Gå hjem og kig på det her powerpoint, lær hvordan i skal gøre det, lav opgave #3,7,11,21,23,27,31,35,39,43,45,53,55,65,83 og 85(de her numre er fra en dag i sidste uge). Når jeg så sidder der med at billede af syntetisk division og skal finde rødderne af en tredjegrads funktion ved hjælp af det - nej, bare nej. Han har dog bestemt sig for at han godt kan lide mig, udelukkende fordi at jeg er udvekslingstudent, hvilket er en god ting for hvis han først har set sig sur på dig er der altså bare inden vej tilbage. Okay, jeg kunne blive ved i evigheder - der var lige nogle frustrationer jeg skulle ud med haha.

    Tredje time har jeg Art Spectrum som er den første billedkunst klasse man kan have. Det er egentlig meget hyggeligt. Lige nu er vi i gang med at lære at tegne en gaffel, men vi har også lavet vores "Spirit Animal", tegnet et ord, lavet muslinger osv. Det er den eneste klasse jeg har hvor der er ikke er noget bogligt involveret, så det er en af mine yndlings klasser.

    I fjerde time har jeg Economics/American Government - det første semester har jeg økonomi og i næste semester er det så amerikansk regering. Det er en senior klasse - hvilket vil sige at det kun er folk fra min årgang. Det er en af de klasser jeg kan bruge til noget når jeg kommer hjem og det er noget der interesser mig - så tommelfingrene op for den.

   Efter fjerde time er der 45 minutters frokost - lækkert lækkert. Nogle gange tager vi "down the hill" men for det meste bliver jeg på skolen for jeg har nemlig madpakke med, hæhæ. De fleste med bil kører dog ned hver dag, for der er så mange muligheder for at spise så mange forskellige steder. Her i byen er der: Taco Bell, Mc'Donalds, Burger King, Popeyes Chicken(også en form for fastfood), Subway, Happy Taco(mexikansk), Tres Amigos(mexikansk), Jersey Joe's, Coffee Co., Safeway(supermarked men man kan få sandwich osv., New Leaf også supermarked, San Benito Sanwich, Round Table Pizza osv. der er et par stykker mere men så er vi vidst også ved at være der. Men altså wow, det er vildt mange efter min mening!!

   Så nåede vi femte time, som er Engelsk IV - det er senior engelsk. Det er en svær klasse men det er også en af de bedste. Jeg har en rigtig god lærer(er en lille fan) og folk i klassen er generelt bare søde og rare. Jeg synes det er utroligt svært at fatte pointen i en novelle, et digt eller en hel bog når det er på engelsk - for eksempel læser vi lige nu bogen 1984, der sidder sikkert en eller anden der har læst den og den skulle være ret god, men jeg læste til side 17 og gav så op derefter - jeg kunne ikke engang sige bare lidt om hvad der foregik. På den anden side er det dog begyndt at gå bedre og jeg lærer helt sikkert meget i den klasse.
 
   I sidste og sjette time har jeg U.S History. Jeg kan godt lide selve emnet og min lærer er også god, men det er en junior klasse. Det kan man godt fornemme, haha - nogle gange er det intet problem og andre gange er det som at træde ind i en fjerde klasse. Jeg fokuserer bare på faktisk at lære noget omkring Amerikas historie, jeg har da også allerede lært en hel del. Det er super fint.

Så blev klokken endelig 14.56 og jeg har fri.
Julia og jeg bliver hentet af Lisa og vi kører hjem. Som regel laver jeg lektier lige når jeg kommer hjem fra skole for at få det overstået så hurtigt som muligt.
Alt efter om jeg skal spille kamp eller træne skal jeg afsted igen mellem klokken 16 og 17.30(meget forskelligt) også er jeg hjemme igen imellem 19.30 og 20.30.
Det har virkelig været sjovt og en kæmpe fornøjelse at være med på volleyholdet! De er allesammen nogle super søde og vildt dygtige piger og jeg har lært så meget, ikke bare volley men også hvordan holdsport/skolesport fungerer herovre. Selvom jeg nogle gange bare har haft lyst til at blive hjemme fra træning og kamp er jeg glad for at jeg meldte mig til det og fortryder det overhovedet ikke!
Volleyball sæsonen er desværre snart ved at være slut - hvis vi ikke "går videre" er der kun halvanden uge tilbage. Der er lidt trist, men ja - tiden flyver afsted.
Lige efter at volleyball er slut begynder fodbold sæsonen; jeg har besluttet mig for at forsøge at komme på fodbold holdet også - både fordi at det har været en god måde at blive en del af noget og fordi at jeg ikke vil komme trillende hjem, haha. Jeg er sikker på at det nok skal blive sjovt!

Men ja, det er så min amerikanske hverdag. Jeg elsker den men jeg sætter også pris på at jeg er vokset op hvor jeg ikke har de samme timer hver dag, eller skal i skole fra 7.45-14.56 hver eneste dag.
Jeg synes en af de store forskelle på den danske og amerikanske skole er at du i Danmark har meget mere ansvar for selv at få tingene lavet. Her tjekker de hver eneste dag om du har lavet lektier, du afleverer dem, du har quiz'es, test's osv. mindst 1 gang om ugen og de holder i hvert fald øje med om du laver dine lektier hver dag. Der er en del mere undervisning på klassen og du bruger de fleste timer på din flade, i en af de her bord-og-stol-i-et opfindelser. Der er ikke ikke rigtig noget gruppe arbejde og få en eller anden måde virker det bare som om at vi har så travlt og der er så meget vi skal nå på alt for kort tid.
I må ikke misforstå mig og tro jeg ikke kan lide der her, for det kan jeg - jeg elsker det! Det er svært at forklare uden at få det til at virke super træls. Jeg mener bare, sæt pris på jeres frihed hvad angår skolen.
Der er et kæmpe pres på dem hvad angår skole osv. for alt tæller! Jeg forstår slet ikke hvordan nogle at dem har tid til at have at fritidsarbejde også, godt gået siger jeg bare.

Tilbage til mine oplevelseeer!

I lørdags var jeg i Santa Cruz sammen med de andre udvekslingstudenter. Vi var i et slags tivoli halløj - Santa Cruz Beach Boardwalk.



Det var rigtig hyggeligt og vi fik da prøvet nogle af tingene. Der var også 41 udvekslingstudenter fra Oregon - heriblandt to danske som jeg rejste med herover, jeg snakkede kun med dem lige hurtigt. Det var utroligt underligt og på en eller anden måde rigtig akavet at snakke dansk igen. Det har ikke været noget problem over Skype og jeg læser da stadig også meget bedre dansk end engelsk - men det er noget andet når du står i engelsk talende omgivelser og kun har snakket engelsk de sidste to måneder. Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det bliver når jeg kommer til Danmark igen, haha.

Omkring klokken fire var det tid til at vi skulle..... SURFE. Vi blev stoppet i nogle våd dragter, fik et surf board under armen, cirka fem-ti minutters lektioner på stranden også mente de to instruktører ellers at vi var helt klar. Vi var noget usikre på hvordan det hele lige skulle gå og jeg tror ikke nogle af os regnede med noget som helst, men jeg synes det var utroligt sjovt og det er noget jeg med glæde vil gøre igen!
I forhold til at det er stillehavet var bølgerne ganske normale, men det er nok hvad med vil kalde store bølger. Jeg blev da også væltet rundt et par gange, men ja - det er hvad der sker. Instruktørerne var rigtig gode til at hjælpe os med at "fange bølgerne" og jeg kom faktisk op at stå et par gange. Det var helt vildt skønt og det er en af de oplevelser jeg ikke vil bytte væk for noget som helst.

Lektioner på stranden

På vej derudad 

Vi er KLAR

Valerie og jeg i tivoliet 
Efter surfing var jeg på restaurant med min skønne værtsfamilie, det var så hyggeligt! 

Lige et billede af Santa Cruz 'by night'

I næste weekend er der halloween, hvilket jo er en stor ting herovre så det glæder jeg mig rigtig til. Jeg er sikker på at det nok skal blive sjovt! 

Jeg håber at i har det skønt i Danmark, for jeg kan endnu engang sige at det har jeg! Jeg har fundet ud af at hvis jeg siger til migselv: I dag er en god dag! Så går det hele bare meget nemmere! 

Kæmpe varm knuser herfra!

søndag den 19. oktober 2014

Uendelige oplevelser

Jeg er sikker på at jeg har nævnt det ti gange før, men i får den da lige igen; livet som udvekslingsstudent er travlt, men helt vildt skønt! Der er sket så meget de sidste par uger at jeg slet ikke ved hvor jeg skal begynde. Så det er vist nemmest bare at tage det hele fra en ende af?

For to uger siden, er det vist ved at være nu, havde Lisas mor fødselsdag. Det var en lørdag så de var ovre og spise aftensmad og så så vi Giant's spille. Jeg har sikkert nævnt det, men en baseball kamp er altså 9 "Innings"/Runder og det tager cirka tre timer. MEN fordi en kamp ikke kan ende uafgjort bliver man ved, og ved og ved og veeeeeed. Kampen gik i 18 Innings, den tog mere end seks timer, og ja - gæt hvad den endte?? 2-1 haha.
Næsten alle her i området er Giants fans, og min værtsfamilie er i den grad også! De spiller næsten hver aften, så Lisa og Rob sidder klistret til TV'et. Selvom jeg som regel er på min værelse for at lave lektier eller sådan noget, kan jeg altid fornemme om de er ved at tage eller vinde. Det kan vist bedst beskrives som at høre en MEGET entusiastisk fodboldfan, som er ved at se sit hold spille Champions League finale. Haha, det er simpelthen så skønt!
Desuden er Giants nået hele vejen til "World Series", ja, jeg vidste heller ikke hvad det var. Jeg troede de skulle spille mod hold fra resten af verden eller sådan noget. Men det er det der svarer til Super Bowl, bare at det er baseball i stedet. Det er "bedst ud af syv" og den første kamp er på tirsdag.
Nå ja, tilbage til fødselsdagen. Der var lækker mad og kage, haha skønt '



Bare lige for at i kan blive ekstra sultne:
 ovnristede kartofler, fyldt flanksteak, DEN LÆKRESTE SALAT og selvfølgelig, sour cream, hæhæ

Dixie med hendes fine fødselsdagskage


Om søndagen kørte vi ud til et lille sted, ikke så langt fra Half Moon Bay. Jeg ved ikke hvad det hedder, med det er ved kysten hvor der er nogle små klipper og sådan. Her kan man så se en masse små dyr. 







Da vi kørte hjemmefra var den skyfri blå himmel og et par og tyve grader, men ti minutter derfra så det sådan ud, haha. Det er ikke til at regne med. 
Weekenden efter, eller sidste weekend var vi i Monterey og Carmel. Det er cirka en to timers køretur sydpå. Vi var i Monterey for at kigge på college til Julia, og herefter kørte vi så til Carmel.
Det er den hyggeligste lille by, hvor der bor en masse rige mennekser og hvor der er en masse turister. Det ligner næsten en lille by i alperne, bare uden bjergene i baggrunden og, nårh ja sneen. Vi gik rundt og kiggede i nogle af de små butikker, det var dejligt, vejret var dejligt og ja, det var bare en dejlig dag! Jeg fik købt lidt souveniers, haha - alle steder skal jo huskes! Omkring klokken tre kørte vi til 17-Mile-Drive, som er en køretur i et lukket område, men en masse lækre huse, golfbaner og sådan. Det startede ud lidt sløvt, men det blev kun bedre og bedre jo længere vi kom! Det var fire golfbaner, så vidt jeg husker, og nogle af hullerne lå helt nede ved vandet. 

Carmel's slikbutik

Carmel

17-Mile-Drive - Poppy Hills 


Skønneste


Vi blev enige om at det var det bedste hus, fordi det har et prinsessetårn

Udsigt fra et hotel, WOW

I denne uge har der været homecoming week, og jeg kan sige jer at mine forventninger var skruet i vejret! Jeg var ready, haha. Desværre blev jeg dog en smule skuffet på nogle punkter.. Temaet i år var sport, et træls tema - ikke kun efter min mening men efter hele skolens nærmest. Nå men hver dag er der så et nyt tema, under temaet. Om mandagen er det freshmans' tema, og så forsætter det. 

Mandag(Freshman), Basketball
Tirsdag(Sophomore), Baseball
Onsdag(Juniors), Fodbold
Torsdag(Seniors), Football
Fredag, BLACK AND ORANGE - skolens farver.

I løbet af uden var der et par aktiviteter, som faktisk var meget sjove - men mine forventninger var nok bare lidt for høje i forhold til udklædning og "School-Spirit". Det er svært at forklare, men de fleste gjorde kun noget ud af det om fredagen, så det var klart den sjoveste dag. 
Det var også om fredagen hvor der var Homecoming Assembly, det var rigtig sjovt! 

Rigtig 'High-School' agtigt! 
Fredag aften var der så Homecoming-Football kampen. Her kåres det homecoming-king and queen. Også spiller Football-holdet. Desværre tabte vi kampen, så det var lidt træls. Men det var rigtig hyggeligt! 




Det var skønt! 
I denne weekend var der PUMPKIN-FESTIVAL! Wuhu, kæmpe begivenhed for lille Half Moon Bay. Den første event var mandag, hvor der var Pumpkin-Weigh-Off. De kårer verdens, nordamerikas, et eller andets største græsker! Det foregik i cirka 4 timer, fra klokken 7 til klokken 11. Fordi jeg her for at opleve og ikke kun gå i skole, fik jeg lov til at tage til det - haha. Det er var lidt kedeligt, men det var altså bare nogle som skulle opleves. Aldrig i mit liv har jeg set så store græskar. WOW. Det der vandt vejede 2058 lbs, som er omkring 900 kg. Jeg fik taget et par billeder med nogle af græskarne, hæhæ. - Jeg vil advare jer, det var omkring klokken otte - en mandag morgen vel og mærke så - ret jeres opmærksomhed mod græskarene!! 


Det er altså en stor truck
Jeg tror nok det græskar man kan se i baggrunden vandt

Fredag aften kom nogle af de andre udvekslingstudenter. De overnattede hos John og Larkin, og lørdag var jeg så sammen med dem. Det er svært at beskrive hvad Pumpkin Festival egentlig er, men det trækker en masse mennesker til byen og en masse trafik for den sags skyld, haha. 
Det er en masse boder ned langs hovedgaden, hvor der er kunst og alt muligt. Der udover er der mad-boder, og lidt forskelligt. Efter vi havde gået lidt rundt hjalp vi til i Rotary-boden, hvor de solgte "Clay Chowder", i tre timer. Det er en slags skaldyrs suppe som bliver serveret i brød-skåle(udhulede brød). Det var utroligt varmt - men det var nu meget hyggeligt. Og det er dejligt at give noget tilbage, hvis man kan sige det sådan? Det er jo på grund af folk som dem at jeg får lov til at opleve alt det her! 


Der var også musik på flere forskellige scener rundt omkring


Farmer John carving Pumpkins


Skønne Celine og jeg
Chowder Booth




Søndag hjalp Julia og jeg til i "Spin-Art" boden, som Inter-Act stod for. Inter-Act er nærmest Rotary bare for børn eller unge. I Spin-Art boden laver man sin egen frisbee. De snurer rundt nede i en lille boks mens man drypper maling på dem, det er mest for små børn - men der var nu også et par voksne her og der. 
Udover at hjælpe til gik vi også lidt rundt og jeg fik købt et par ting. Blandt andet et lille græskar lavet af glas, det var så sødt haha. 

For en gangs skyld er der fyldt i HMB

Den bedste sandwich du nogensinde vil finde

Mit lille græskar 
Det var vist alt for denne gang. 
Håber alt er vel i Danmark, for det er det i hvert fald her. Jeg nyder det fuldt ud! 
Godnat fra mig og hav en lækker mandag, nårh ja, så god som mulig i hvert fald ;-)



onsdag den 1. oktober 2014

50 DAGE!

For cirka halvanden uge siden var vi oppe og kigge på college til Julia. Området eller byen som det ligger i hedder Sonoma og det er et af områderne i Californien hvor de producerer vin. Det viste sig faktisk at mine værts forældre er med i et par vin-klubber, eller hvad det hedder, deroppe. De elsker, elsker, elsker vin - haha. Men ja, det er simpelthen det skønneste område.
Vi kørte først hen til colleget og derefter ind til Sonoma by for at finde frokost. Vi købte sandwich og chips. - Har jeg forresten nævnt at de spiser chips til FROKOST? Det er simpelthen mærkeligt... - Men jaja, endnu engang måtte jeg minde mig selv om at jeg er kommet til Amerika! De kiggede simpelthen så underligt på mig da jeg fortalte at vi spiser chips som slik, og sagde "Hvorfor dog det?".
Nå men, vi kørte hen til en af de vinklubber som mine værts forældre er medlem af og her spiste vi vores frokost. Nærmest som en lille picnic.









Men nok for oplevelser og alt det sjove, endnu engang dukkede mandag op, haha. Jeg tror det er ligemeget hvor i verden jeg er, så er mandag morgen altså bare ikke sjov. Men den kom og den gik. Det meste af ugen gik endnu engang med skole, volley og lektier. Det er en travl hverdag, men jeg er sikker på at den helt sikkert kunne være værre. Jeg forsøger at få det bedste ud af det hele og bruge skolen på at lære folk at kende, da det gør det klart sjovere!

Torsdag skulle jeg lave en præsentation om Danmark for Rotary klubben. Jeg hader, hader, hader at skulle snakke foran mange mennesker hvilket resulterede i at jeg var vildt nervøs. Jeg havde faktisk ondt i maven både onsdag og torsdag, og blev derfor hjemme fra træning onsdag aften. Det var vist en blanding af nervøsitet, travlhed og bare at jeg var udmattet. Men ja, det var noget som skulle gøres og det gik super fint, over alt forventning faktisk! De kunne i hvert fald godt lide det.
Jeg fortalte lidt om Danmark, om hvad der er anderledes og hvad jeg selv laver i min hverdag derhjemme. Det var sådan set det. Håndbold skulle selvfølgelig også nævnes! Det er halvvejs umuligt at forklare hvad det egentlig er og hvordan det fungerer, så valgte jeg i stedet at vise hvor hurtigt det er, og hvordan hvert eneste sekund tæller. Jeg viste dem en video af der hvor Hans Lindberg scorer i sidste sekund og det sikrer Danmark videre deltagelse i EM 2012, hvor det jo endte med at vi vandt. Jeg kan med sikkerhed sige at de var noget kun imponerede! Haha



Torsdag modtog jeg også en pakke fra Danmark, og nej hvor var det dog lækkert. Jeg kan ikke beskrive hvor glad jeg blev da jeg så den pakke, nej hvor var det dejligt! Den indeholdt lidt af hvert - deriblandt mine natbukser, lakridser og marabou - hvilket utroligt nok er umuligt at finde nogen steder herovre?
Selvom den indeholdt godter så var den bedste ting dog alligevel videoen af Far der optræder i revyen, hah. Det er mærkeligt at jeg ikke var der, men det er bare så langt væk på en eller anden måde. Jeg ved det ikke, det er svært at forklare!



Fredag var der Football på skolen, wuhuu! Første football kamp for mig, så det var spændende!
Jeg fattede sådan cirka ingenting af hvad der foregik på banen. Det vil sige at jeg har nogenlunde styr på at man lige som skal fra den ene til den anden og sådan, men hvordan det ene hold er bedre end det andet fatter jeg ikke. Men vores hold på have gjort noget rigtigt for vi vandt 46-13 eller sådan noget. Juhuuu for det!
Det jeg egentlig lagde mest mærke til var cheerleaderne. Det er simpelthen så mærkelig for mig, jeg kan ikke rigtig forklare det. Det er bare alt for film agtigt, også alligevel ikke. Det var en god aften, og ja - mere amerikansk bliver det vist ikke?


Lørdag skulle jeg tidligt op for vi skulle til Volley tunering. 12 timers volleyball, på ÉN dag - puha. Det var hyggeligt, men ja - jeg spillede cirka 2 minutter ud af alle fem kampe, så det var en rigtig lang dag. Men vi vandt sølv, så det var super super.


Men udover det har jeg ikke oplevet det helt vilde, haha. 



Jeg er ved at bide mærke i at det bare er anderledes på nogle punkter herovre. Det er svært at forklare hvad det egentlig er, for det er mest af alt en blanding af det hele. Jeg er begyndt at savne Danmark, det danske sprog og den danske mentalitet. 

Der har været et par episoder, som ikke nødvendigvis har chokeret mig - men mere irriteret? 
Der var en episode her den anden dag, det er egentlig bare en lille ting men det er sådan nogle ting hvor jeg tænker: "årh, hvorfor var det der nødvendigt?" 
Der var den her gut i den sidste af mine klasser, som jeg aldrig har snakket med - jeg ved faktisk ikke engang hvad han hedder. Da jeg er på vej ned af trappen, kommer han hen ved siden af mig og spørger: "Can I have you?" med den mest åndssvage og irriterende attitude. Og da jeg kigger underligt på ham, begynder en gruppe af hans venner bag mig at grine. 
Det var bare en lille, åndssvag og helt unødvendig ting at sige. 
Jeg tager alting meget mere personligt herovre, fordi jeg render med følelserne uden på tøjet for at skabe nogle kontakter - også er det altså bare som et slag i ansigtet når der kommer sådan nogle kommentarer. Folk siger vel hvad de har lyst til, jeg ved det ikke? 
Da jeg fortalte det til min værtsmor var noget af det første hun sagde: Du skulle bare have sagt: "Sorry, I'm way out of your league" - hahaha, det reddede min dag kan jeg godt sige!

Den anden side af at folk siger hvad de har lyst til er: hvis de synes du har en flot trøje på, at dit hår sidder godt eller sådan noget - så er de heller ikke bange for at sige det. Utroligt at skulle sige det, men det er underligt at få et kompliment og de første par gange blev jeg nærmest flov, haha. Mest af alt fordi jeg nok ikke er vant til det? Jeg ved det ikke - men det kunne vi i hvert fald godt lære noget af!! Det er skønt, skønt, skønt og det er utroligt hvad de små ting kan gøre! 

Det er den 1. Oktober i dag, lidt endnu i hvert fald. Men det er en dag eller dato jeg forbinder med blæst, regn, sweatere, og varm kakao - nærmere betegnet som efterår. Og så vidt jeg har forstået er det også sådan det er i Danmark lige nu? 
Sådan fungerer det ikke herovre, nej - men hvad havde jeg regnet med, velkommen til Californien! 




FORRESTEN SÅ HAR JEG I DAG(eller det er så igår for jer) VÆRET HER I 50 DAGE. Tiden flyver afsted. Det er vildt! 
Jeg savner Danmark og hjemme helt sindsygt ubeskriveligt meget!! Det kan ikke forklares eller forstås medmindre man selv står i det. Men på den anden side ved jeg, at selvom det ikke virker sådan, så er tiden knap. Jeg ved at når jeg engang om 9-10 måneder sidder i et fly på vej til Danmark så siger jeg farvel på en anden måde end jeg gjorde da jeg tog herover. Jeg vil nyde hver eneste dag. det gode og det dårlige. 


At jeg har været her i 50 dage skal selvfølgelig fejres, ikke? Men hvordan? 
Bum bum 
Gæt engang hvad jeg skal?!! 



Ja, lige præcis. HAWAII!!!!! Til marts mens i allesammen sidder hjemme i kolde, triste Danmark... Hvis alt går som planlagt, så skal jeg tilbringe en uge i paradis med en masse andre udvekslingstudenter. Det bliver skønt, skønt, skønt
Misundelige? Måske en smule?