Vi kørte først hen til colleget og derefter ind til Sonoma by for at finde frokost. Vi købte sandwich og chips. - Har jeg forresten nævnt at de spiser chips til FROKOST? Det er simpelthen mærkeligt... - Men jaja, endnu engang måtte jeg minde mig selv om at jeg er kommet til Amerika! De kiggede simpelthen så underligt på mig da jeg fortalte at vi spiser chips som slik, og sagde "Hvorfor dog det?".
Nå men, vi kørte hen til en af de vinklubber som mine værts forældre er medlem af og her spiste vi vores frokost. Nærmest som en lille picnic.
Men nok for oplevelser og alt det sjove, endnu engang dukkede mandag op, haha. Jeg tror det er ligemeget hvor i verden jeg er, så er mandag morgen altså bare ikke sjov. Men den kom og den gik. Det meste af ugen gik endnu engang med skole, volley og lektier. Det er en travl hverdag, men jeg er sikker på at den helt sikkert kunne være værre. Jeg forsøger at få det bedste ud af det hele og bruge skolen på at lære folk at kende, da det gør det klart sjovere!
Torsdag skulle jeg lave en præsentation om Danmark for Rotary klubben. Jeg hader, hader, hader at skulle snakke foran mange mennesker hvilket resulterede i at jeg var vildt nervøs. Jeg havde faktisk ondt i maven både onsdag og torsdag, og blev derfor hjemme fra træning onsdag aften. Det var vist en blanding af nervøsitet, travlhed og bare at jeg var udmattet. Men ja, det var noget som skulle gøres og det gik super fint, over alt forventning faktisk! De kunne i hvert fald godt lide det.
Jeg fortalte lidt om Danmark, om hvad der er anderledes og hvad jeg selv laver i min hverdag derhjemme. Det var sådan set det. Håndbold skulle selvfølgelig også nævnes! Det er halvvejs umuligt at forklare hvad det egentlig er og hvordan det fungerer, så valgte jeg i stedet at vise hvor hurtigt det er, og hvordan hvert eneste sekund tæller. Jeg viste dem en video af der hvor Hans Lindberg scorer i sidste sekund og det sikrer Danmark videre deltagelse i EM 2012, hvor det jo endte med at vi vandt. Jeg kan med sikkerhed sige at de var noget kun imponerede! Haha
Torsdag modtog jeg også en pakke fra Danmark, og nej hvor var det dog lækkert. Jeg kan ikke beskrive hvor glad jeg blev da jeg så den pakke, nej hvor var det dejligt! Den indeholdt lidt af hvert - deriblandt mine natbukser, lakridser og marabou - hvilket utroligt nok er umuligt at finde nogen steder herovre?
Selvom den indeholdt godter så var den bedste ting dog alligevel videoen af Far der optræder i revyen, hah. Det er mærkeligt at jeg ikke var der, men det er bare så langt væk på en eller anden måde. Jeg ved det ikke, det er svært at forklare!
Fredag var der Football på skolen, wuhuu! Første football kamp for mig, så det var spændende!
Jeg fattede sådan cirka ingenting af hvad der foregik på banen. Det vil sige at jeg har nogenlunde styr på at man lige som skal fra den ene til den anden og sådan, men hvordan det ene hold er bedre end det andet fatter jeg ikke. Men vores hold på have gjort noget rigtigt for vi vandt 46-13 eller sådan noget. Juhuuu for det!
Det jeg egentlig lagde mest mærke til var cheerleaderne. Det er simpelthen så mærkelig for mig, jeg kan ikke rigtig forklare det. Det er bare alt for film agtigt, også alligevel ikke. Det var en god aften, og ja - mere amerikansk bliver det vist ikke?
Lørdag skulle jeg tidligt op for vi skulle til Volley tunering. 12 timers volleyball, på ÉN dag - puha. Det var hyggeligt, men ja - jeg spillede cirka 2 minutter ud af alle fem kampe, så det var en rigtig lang dag. Men vi vandt sølv, så det var super super.
.PNG)
Men udover det har jeg ikke oplevet det helt vilde, haha.
Jeg er ved at bide mærke i at det bare er anderledes på nogle punkter herovre. Det er svært at forklare hvad det egentlig er, for det er mest af alt en blanding af det hele. Jeg er begyndt at savne Danmark, det danske sprog og den danske mentalitet.
Der har været et par episoder, som ikke nødvendigvis har chokeret mig - men mere irriteret?
Der var en episode her den anden dag, det er egentlig bare en lille ting men det er sådan nogle ting hvor jeg tænker: "årh, hvorfor var det der nødvendigt?"
Der var den her gut i den sidste af mine klasser, som jeg aldrig har snakket med - jeg ved faktisk ikke engang hvad han hedder. Da jeg er på vej ned af trappen, kommer han hen ved siden af mig og spørger: "Can I have you?" med den mest åndssvage og irriterende attitude. Og da jeg kigger underligt på ham, begynder en gruppe af hans venner bag mig at grine.
Det var bare en lille, åndssvag og helt unødvendig ting at sige.
Jeg tager alting meget mere personligt herovre, fordi jeg render med følelserne uden på tøjet for at skabe nogle kontakter - også er det altså bare som et slag i ansigtet når der kommer sådan nogle kommentarer. Folk siger vel hvad de har lyst til, jeg ved det ikke?
Da jeg fortalte det til min værtsmor var noget af det første hun sagde: Du skulle bare have sagt: "Sorry, I'm way out of your league" - hahaha, det reddede min dag kan jeg godt sige!
Den anden side af at folk siger hvad de har lyst til er: hvis de synes du har en flot trøje på, at dit hår sidder godt eller sådan noget - så er de heller ikke bange for at sige det. Utroligt at skulle sige det, men det er underligt at få et kompliment og de første par gange blev jeg nærmest flov, haha. Mest af alt fordi jeg nok ikke er vant til det? Jeg ved det ikke - men det kunne vi i hvert fald godt lære noget af!! Det er skønt, skønt, skønt og det er utroligt hvad de små ting kan gøre!
Det er den 1. Oktober i dag, lidt endnu i hvert fald. Men det er en dag eller dato jeg forbinder med blæst, regn, sweatere, og varm kakao - nærmere betegnet som efterår. Og så vidt jeg har forstået er det også sådan det er i Danmark lige nu?
Sådan fungerer det ikke herovre, nej - men hvad havde jeg regnet med, velkommen til Californien!
FORRESTEN SÅ HAR JEG I DAG(eller det er så igår for jer) VÆRET HER I 50 DAGE. Tiden flyver afsted. Det er vildt!
Jeg savner Danmark og hjemme helt sindsygt ubeskriveligt meget!! Det kan ikke forklares eller forstås medmindre man selv står i det. Men på den anden side ved jeg, at selvom det ikke virker sådan, så er tiden knap. Jeg ved at når jeg engang om 9-10 måneder sidder i et fly på vej til Danmark så siger jeg farvel på en anden måde end jeg gjorde da jeg tog herover. Jeg vil nyde hver eneste dag. det gode og det dårlige.
At jeg har været her i 50 dage skal selvfølgelig fejres, ikke? Men hvordan?
Bum bum
Gæt engang hvad jeg skal?!!
Ja, lige præcis. HAWAII!!!!! Til marts mens i allesammen sidder hjemme i kolde, triste Danmark... Hvis alt går som planlagt, så skal jeg tilbringe en uge i paradis med en masse andre udvekslingstudenter. Det bliver skønt, skønt, skønt
Misundelige? Måske en smule?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar