søndag den 1. februar 2015

Superboooowl equals food coma?

Som lovet kommer der nu her et mere positivt indlæg fra min side. De sidste par uger har Californien vist fra sin gode side, både hvad angår vejr, oplevelser og måske mest af alt - min tilgang til det hele.
Mit humør har ikke været helt i top, det er svært at sætte en finger på hvad det helt præcis har været - så jeg har konkluderet at det nok bare har været en blanding af det hele.

MEN, mit humør er vendt tilbage og det er i topform hæhæ.
Et par weekender siden var vi ude at gå ved Devil's Slide. Det er en del af Highway 1 som er blevet lukket fordi den var ved at skride i vandet. Så nu er den blevet lavet om til en "park". Det var super flot og jeg tror at billederne viser lidt hvor hurtigt vejret kan skrifte herovre.




Måske kan det spottes at vejen er blevet boltet fast til klipperne


I sidste fredag spillede skolen basketball hold mod vores ærkerivaler fra "Terra Nova". Det var godt nok på udebane, men omkring 100 mennesker fra min skole tog turen for at støtte holdet og de vandt da også. Med omkring 22 point faktisk! Vores hold er vist ret godt, men altså jeg forstår ikke helt taktikken i basketball så jeg glor bare på cheerleaderne, spillerne og forsøger at finde ud af hvad der lige foregår. Haha - men det var en rigtig sjov aften!
Der er nogle på holdet der er så høje at de kan "dunke" eller hvad det hedder så det var meget sjovt!


Om lørdag var jeg først på en gå tur ned langs vandet. Temperaturen sneg sig op og ramte 23-24 grader. Nøj, det var lækkert lækkert lækkert. Jeg fik taget et par billeder, for dem kan man jo ikke få for mange af når det er sådan et smukt syn! 
Da vi var på vej tilbage kom vi forbi en mand som kom gående med en papegøje på fingeren. Ja, jeg ved det ikke? Vi spurgte om jeg måtte få taget et billede med den og ejeren sagde ja, heldigvis. Hehe. Nå men, jeg havde regnet med sådan et akavet jeg-stikker-hovedet-hen-til-papegøjen-og-håber-at-den-ikke-bider-mig billede. Men nej da, Daisy(som den hed) hoppede ligeså fint over på min finger og fik i den grad poseret en del bedre end mig, haha. 

Gracie var med på gå tur, med sikkerhedssele og det hele 

Nej som vi står godt til hinanden
Senere på dagen var vi ude at se håndbold, ja du læste rigtigt - håndbold! Der findes utroligt nok håndbold herovre.
Lidt væk blev der holdt en tunering som faktisk havde hold både fra LA, Chicago og et hold helt fra Japan. Det var meget sjovt at se det og helt underligt? Teknikken var ikke helt i top, faktisk ligenede det mest af alt, uden at fornærme nogle, sådan en serie 4 herrekamp. MEN, det var trods alt håndbold med bold, harpiks, målmand og det hele. 
Forresten, hvad angår VM! Jeg fulgte med i om de vandt osv. - og min begejstring da Danmark vandt over Island var da også stor. Men der var jo for søren ikke nogle at dele den med? Jeg ved ikke om det er til at forestille sig? Men der er jo knap nok ingen der aner at håndbold overhovedet eksisterer - så min begejstring stilnede af efter meget kort tid - haha.
Jeg råber bare hip hurra over at Frankrig vandt!!




fine fusser og klip-klapper i januar!

I denne weekend har den stået på afslapning, biograftur, og SUUUPERBOWL.
 Jeg er ved at vænne mig til at komme op klokken seks om morgenen. Men jeg går ud som et lys klokken ti, min hjerne fungerer simpelthen ikke og søvn bliver prioriteret over alt andet! Og derfor bliver weekenden også brugt på søvn, he. Nå - men det er altså derfor at afslapningen i weekenden er livsnødvendig. En lille overdrivelse måske, men det er rart!
I går aftes var jeg med Phil, Mia og Ayla i biografen og ude at spise. Da Ayla er otte stod der børne/animationsfilm på programmet, men det var nu altså meget hyggeligt alligevel. Efter filmen var vi ude af spise.

I dag/nat/i går - jeg ved aldrig hvad jeg skal skrive på grund af tidsforskellen, hehe. Nå men der er altså været Superbowl! Jeg er helt stolt over at kunne sige at jeg faktisk begynder at forstå Football, haha.
Desværre nåede det lokale hold, San Francisco 49'ers langt fra Superbowlen i år, så det stod mellem Seattle Seahawks og New England Patriots. Da Seahawks og 49'ers mødte hinanden i Superbowl sidste år og at Seattle vandt - var der ingen tvivl om hvem der i hvert fald ikke skulle vinde. Gennem hele kampen gik det frem og tilbage - men det endte med noget nær den bedste slutning jeg og vi kunne håbe på! Hvis du ikke har set det er det i hvert fald værd at se. Spændende, spændende. De beskrev det med ordene: "Den bedste Superbowl 49'ers ikke har vundet". Haha.
Vi havde en "lille" leg hvor man skulle udfylde nogle felter og det endte så med at den person som havde felterne som slut-scoren var vandt nogle penge. Det er svært at forklare men det endte med at jeg vandt, hææhæhæh juhuuuu. Min første superbowl var MERE end godkendt!
Om det kun er her i huset eller bare generelt ved jeg ikke, men med Superbowl kommer der mad - masser af mad. Puha, det var jo thanksgiving om igen - mere faktisk. Puha. Altså billeder beskriver mere end ord:

Det var bare begyndelsen

Få minutter efter så det sådan ud

Barbecue skulle der jo til



Vi er ikke færdige endnu


Wuhuuuu
I morgen står den igen på skole, fodbold og lektier. Der er dog kun to uger til at jeg får ferie, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til, også alligevel. For med ferien kommer også enden på fodboldsæsonen, desværre. 
På skolen herovre er det på en måde præcis som på film. Det er meget opdelt i grupper, og de fleste har kendt hinanden lige så første klasse. Det gør det sværere at komme ind på folk og blive en del af det. Det er lidt som om at man har fire-fem tætte venner også er det det. Det er selvfølgelig at sætte det meget firkantet op men det er sådan jeg bedst kan forklare det.. 
Nå men, pigerne på fodboldholdet er bare rigtig søde og jeg kan ikke tælle til hvor mange gange de har reddet en dårlig dag eller bare lige givet mig ekstra energi til at stå op om morgenen. 
Jeg har følt mig som en del af noget lige fra begyndelsen og det er rigtig rart når jeg er et sted hvor jeg på mange punkter er anderledes. Så i bund og grund er jeg bare træt af at det snart er ovre... 
Hvad angår resultaterne på fodboldbanen er historien en lidt anden, haha. Vi har tabt seks ud af otte kampe indtil videre og der har sågar været en sports-psykolog inde over holdet. Altså det ville da selvfølgelig være endnu sjovere hvis vi vandt, men jeg nyder det bare at være på holdet. Både på grund af det sociale også motionen - haha. 



Nå men der står en ny sports-sæson for døren og en masse nye oplevelser også. Jeg er i fuld gang med at finde ud af hvilken sport jeg skal dyrke - en større opgave da mit valg står mellem svømning og track & field. Jeg har ikke nogle erfaringer med nogle af delene, der er plusser og minusser ved begge og jeg er mildest talt i tvivl. Jeg har stadig et par uger til at finde ud af det så mon ikke det lykkedes mig at komme frem til en beslutning? 

Vinterferien eller "Ski-week" som den hedder her står jo lige for døren. Planen for min ferie lyder således: LA, Solvang, Grand Canyon og Universal Studios. Det er ikke 100 % planlagt endnu - men tæt på. Og nøj som jeg glæder mig, til det hele! 
I skal nok få billeder, historier osv. når jeg kommer så langt. 

For et par dage siden ramte jeg 169 dage, det lyder måske som en mærkelig dag at markere men det var dagen hvor halvdelen af mit ophold var gået. Det er svært at beskrive hvad for en følelse det var, men jeg må nok indrømme at det var en lettelse på en måde? Jeg er kommet så langt? Godt gået Fie! 
På den halve tid har jeg oplevet mere end jeg nogensinde kunne drømme om og jeg ved allerede nu at den sidste del byder på mindst ligeså meget! Jeg glæder mig! 

Til sidst får i lige et par forskellige billeder som jeg ikke vidste hvordan jeg skulle få flettet ind, men som alligevel var for fine til ikke at skulle med. 
God mandag og godnat krammer fra mig 

Jeg har opdaget grunden til at Mexico og USA er verdens fedeste lande! Lige der - hahah

Valentines Day er på vej, billedet er faktisk et par uger gammelt!!

Lad os lege en lej, hvem spotter først mikro-ovnen? Og ja, det her er i et klasse værelse 

Mødte et par fine fyre på min gåtur den anden dag 










Ingen kommentarer:

Send en kommentar