Ski, sommer og værtsfamilier

Jeg har en helt masse jeg gerne vil ud med og gerne vil fortælle. Jeg ved bare ikke hvor jeg skal begynde eller ende, eller om i for den sags skyld gider og høre på det. Men da det er min blog er jeg jo så heldig at jeg kan gøre hvad jeg har lyst til med den, også har du jo friheden til at klikke væk hvis det bliver for uinteressant at læse ;-).

Grunden til at jeg skriver det her er nok at jeg ikke ved hvad jeg ellers skal gøre med det. Jeg ved ikke hvem jeg skal fortælle det til, eller hvor jeg skal skrive det ned. Så selvom jeg nok fortryder det om ti minutter så bliver det altså her. 

Jeg huske for omkring tre år siden hvor jeg først begyndte at snakke om at jeg gerne ville til USA i et år. Jeg kan huske at mor og far var overraskede, at de aldrig havde forestillet sig at jeg skulle komme på sådan en idé, og jeg kan godt forstå dem. For det lignede mig overhovedet ikke. 

Vi gik i gang med at kigge nærmere på det. Jeg var til et interview ved en anden udvekslings organisation, jeg var til nogle Rotary møder i Aars, osv. der var en helt masse. Jeg var på sprogrejse i Malta i tre uger, og da jeg kom hjem var jeg fast besluttet på at jeg bare skulle afsted, og det skulle være lige nu. Den 12. august sidste år kom dagen så endelig, den dag jeg havde ventet på i to år. 

Det føles stadig som om at det var igår at jeg stod i Kastrup med en kæmpe klump i halsen og egentlig bare havde lyst til at vende om og sætte min ind i bilen og køre hjem igen. 

Nå men hele pointen bag alt der her er nok bare at det har været en lang rejse, de sidste tre år og om fire måneder er det hele bare ovre. Det skræmmer mig næsten endnu mere. 

For syv måneder siden sagde jeg ikke kun farvel til Danmark og alt det jeg kender, men også til alle dem som kender mig. Jeg var næsten ligeså fremmed for mig selv som jeg var for alle de nye mennesker herovre. 

Der er så meget af mig de ikke kendte og stadig ikke kender. Det var en kæmpe befrielse bare at kunne være lige den person jeg havde lyst til, men jeg må indrømme at jeg nogle gange kommer jeg stadig til at savne en som kender den del af mig. Den Fie jeg var i Danmark.  

Om fire måneder er det omvendt, så er der ikke nogle som kender den Fie jeg er herovre. Så er jeg ikke længere udvekslings studenten fra Danmark. 

Det kommer hurtigt til at lyde som om at jeg ikke er taknemlig, eller glad for at være her. Det er jeg virkelig og det er da også derfor at jeg ved at det bliver utroligt hårdt at forlade det.

Nå men, nok om det! 

I sidste weekend var jeg med alle udvekslingstudenterne fra mit distrikt ude at stå på ski. Fredag middag kørte Isadora, fra Brasilien, og jeg med John til Livermore hvor vi skulle mødes med de andre udvekslingstudenter. Vi kørte fra Livermore klokken halv fem, vi kørte omkring to timer og stoppede så for at spise aftensmad på In-N-Out, også gik turen ellers videre mod Arnold. 

Jeg sov hele vejen derop, hæhæ. Og der gik heller ikke længe fra at vi ankom til "hytten" eller huset før at vi allesammen lå i vores senge og var helt væk. Vi stod op halv syv lørdag morgen for at komme tidligt afsted, der var nemlig en times kørsel fra huset og op til Bear Valley hvor vi skulle stå på ski. 

Da vi kom derop fik vi lejet ski også var det ellers bare afsted! Eller nårh ja, der var 7 som aldrig havde prøvet at stå på ski før. Men for os der havde prøvet det var det bare afsted. Der var faldet omkring ti centimeter sne om natten, så det var rigtig lækkert! 

Desværre har der generelt ikke været ret meget sne, så der var rigtig meget af området der var lukket. Men vi hyggede os alligevel, og det var en god måde at bruge min dag nummer 200 her i Californien. 

Lifterne lukkede klokken fire, så der var det tid til at køre tilbage mod Arnold. Hvis der ikke er sne er det en køretur på en halv time, så de andre var tilbage i huset klokken fem. Men da alle i vores bil, på nær chaufføren var faldet i søvn kom han til at køre for langt. Da vi stod uden telefonservice og internet var vi lidt på den.. Det tog os en ekstra time at finde tilbage til huset, men tilbage kom vi da! 

Om aftenen hyggede vi os bare. Det er lang tid siden at vi sidst har været samlet, så det var dejligt at se dem alle igen. 

Søndag kørte vi fra huset omkring klokken ti. Det var tid til at køre tilbage med "The Bay Area", men først gjorde vi stop i Columbia som er en 150 år gammel by som opstod under Guldfeberen. Det lignede en af de byer man ser i Western film og det var ret sjovt at se. 

Columbia

Lorenzo fra Italien og jeg

Det var forresten et ret stort hus

Trætte og klar til mad

Vi blev alle klædt ud og taget billede af 

Jeg har besluttet mig for ikke at lave nogle sport, da jeg ikke syntes at det virkede som en overskuelig opgave at skulle sætte mig ind i svømning og alt hvad der følger med. I stedet er jeg blevet meldt i fitness-center, hæhæ.

Jeg har et eller andet med fitnesscentre. Jeg synes at det er utroligt akavet at svede og træne foran alle mulige mennesker jeg ikke kender og jeg føler at alle kigger på mig, men den fobi skal jeg komme over mig nu. Planen er at træne efter skole, da jeg alligevel ikke kan komme hjem før omkring klokken fem. Indtil videre har det fungeret godt, og det er dejligt at komme lidt i gang med træningen igen. 

Jeg får travlt de næste på uger eller weekender. Der er en helt masse lækkert at se frem til!!

På lørdag sætter jeg mig nemlig på flyveren til HAWAIIIIIIIII. Jeg kan slet ikke vente. Jeg har netop fået program for turen og jeg kan afsløre lidt af aktiviteterne: surfing, snorkling, shopping, besøg til Pearl Harbor, katamaran tur og en helt masse andet. Juhuuu. 

Vi skal bo på et hotel som hedder Pacific Beach Hotel, som ligger lige pladask på Waikiki Beach. Hvis det ikke siger noget om hvor skønt det er, så gør det her måske: 

hæhæ, det fortjente et ekstra stort billede

Weekenden efter at jeg kommer hjem fra Hawaii, d. 27-29 marts,  skal jeg til RYLA, Rotary Youth Leadership Awards. Det er en camp hvor jeg skal lære om lederskab, hvordan man bliver en god leder, osv.

D. 3 April får jeg Spring-break, lækkert, lækkert. 

Jeg har fået datoen for, eller jeg har bestemt hvilken dato jeg skal skifte familie igen. D. 10 eller 11. April flytter jeg...... tilbage til Familien Sulzinger! Jeg har en helt masse aktiviteter de sidste måneder og da der ikke blev fundet den "helt perfekte" familie så har vi besluttet at jeg skal flytte tilbage til Lisa, Rob og Julia. Jeg synes det er en god løsning, da det ville være svært at lære en ny familie ordenligt at kende på så kort tid og med så mange aktiviteter jeg har.

Det var vist alt der var at fortælle for denne gang. Jeg lover at det næste indlæg kommer til at indholde masser af skønne billeder fra min tur til Hawaii :-)))

Håber alt er vel i Danmark! Mange knus fra mig.

Forresten!! Hvis du/i har nogle spørgsmål, eller der er noget i gerne vil høre noget. Så skriv til miiiig, så føler jeg heller ikke at jeg bare ævler løs uden nogen mening ;-)
Tak!