fredag den 12. juni 2015

Prom, Graduation og snart farvel....

Øh, ja. Hvor skal jeg begynde?
De sidste to uger har været nogle af de bedste herovre. Jeg har haft super travlt og har været alt for udmattet til bare at tænke på at skrive på min lille blog her. Men nu har jeg lige fundet et par timers overskud, juhuu.

Lørdag d. 30 maj var der "Prom". De går helt vildt meget op i det, så vi fik lavet negle, sat hår, lagt make-up osv. Selve festen er først om aftenen men vi skulle mødes med en helt masse klokken tre for at tage billeder og bla bla bla. Klokken fem kom der en bus og hentede os, den kørte os til Westin St. Francis Hotel på Union Square hvor Prom blev holdt.
I løbet af aftenen var der et par stille danse som man ser på film, haha. Jeg havde besluttet mig for ikke at have nogle forventninger til aftenen da jeg ikke rigtig vidste hvad der ventede, men det var en rigtig sjov aften!






Søndag skulle jeg til "Goodbye Party" med alle mine dejlige udvekslingstudenter.. Udover ekstrem træthed var det en god dag, hvis man kan sige det sådan. Det var underligt og hårdt at sige farvel til dem. Selvom at jeg ikke har brugt forfærdelig meget tid med dem i løbet af året kom vi stadig til at holde meget af hinanden, og de er nok de eneste som har kunnet forstå hver eneste situation jeg har stået i i løbet af året! 
Desuden fik jeg også en lille smagsprøve på hvordan det bliver om en måneds tid når jeg sætter snuden mod dk.... Ikke sjovt!


So fra Japan 

Skønne Celine


Lorenzo og jeg

Luiiiiis

Valerie og jeg

Mark som er distriks koordinator

Skønne ladies

Mark som er distrikts koordinator 

Sidste uge stod på eksamener, yearbook-skrivning og bare det at nyde de sidste skoledage. Eksamenerne gik heldigvis godt, eller det var egentlig lidt ligemeget - men jeg er ikke så god til ikke at forsøge at gøre det bedste jeg kan..

Den berømte Yearbook, elsker den!!!
I denne uge har jeg ikke været i skole, da vi skulle øve til Graduation!!!!
Mandag var jeg med resten af min årgang i forlystelsespark. Her kunne jeg fejre min trehundrende dag i Californien, wow! Der var 33 grader og alt for varmt til overhovedet at bevæge sig, men det var en rigtig god dag alligevel og jeg fik endelig kørt i en af de berømte gule skolebusser, juhuu! Jeg må endnu engang indrømme at de danske forlystelsesparker altså ikke har noget som helst at byde på når det kommer til rutsjebaner, der kan de ikke rigtig hamle op haha.

Tirsdag, Onsdag og Torsdag havde vi "Gradution Practice" hver dag fra ni til tolv. Det skulle jo være helt perfekt til ceremonien som blev afholdt torsdag aften.

Men tirsdag aften/nat var jeg til Senior Camp-out, en tradition hvor de fleste Seniors sover i telt og ja, bare er på camping. Det var super hyggeligt, og der var den smukkeste solnedgang!
Sjovt nok valgte vejrguderne så lige den nat at åbne for sluserne, hvilket jo er skønt for tørken men ikke så skønt for oprydningen næsten morgen klokken seks... Øvøv.

Og endda helt uden filter haha
Torsdag var det endelig tid til Graduation!!! Jeg havde glædet mig enormt meget, da det virkelig var en kamp bare at få lov til at være en del af det.
Det startede egentlig allerede i begyndelsen af skole året hvor jeg bestemte mig for at ville dimittere. Jeg snakkede med min counsellor på skolen omkring det og fandt hurtigt ud af at det var sværere en først lige antaget.
Jeg manglede for eksempel idræts- og historietimer, og havde faktisk fat i både folkeskolen og håndboldklubben for at få hjælp, men det hjalp desværre ikke. Jeg var ved at overveje at tage klasser over nettet for at det kunne lykkedes, men det ville være alt for meget arbejde..
Så fik jeg en anden mulighed, en mulighed hvor jeg ville få et andet diplom og som jeg havde forstået det kunne få lov til at være med i ceremonien. Lige som jeg var så glad for at det endelig lykkedes mig, fandt jeg ud af at jeg ikke kunne "walk at graduation"(være en del af ceremonien).
Der er en meget lang historie, men det endte altså med at Rotary medlemmernes mange kontakter kom mig til gode i det at en af lederne i skoledistriktets bestyrelse personligt kontaktede skolen og lod dem vide at det stod i reglerne at jeg godt måtte være en del af ceremonien at han heller ikke så nogen grund til at jeg ikke kunne.
Så det betalte sig i sidste ende at være stædig og tage diskussionen op. Det betyder også at fremtidige udvekslingstudenter på skolen kan få muligheden for det samme, hvilket jo er skønt.
Så tak til alle som har hjulpet mig med det forløb, det var det hele værd!

Nå men så til Graduation! Det var præcis som man ser på film med taler, sang, videoer, kast-hattene-i-luften-øjeblikket og det hele. Men mest af alt var det skønt at se alle sammen som bare var glade og var i øjeblikket, og det var noget nær en perfekt afslutning på mit skoleår herovre.

Klaaaar






Måske kan jeg spottes på storskærmen?

På vej ned af trappen 



Efter selve Graduation var der gæster herhjemme og så klokken ti skulle Julia og jeg til "Grad-night". Vi viste ikke noget om det udover at vi ikke kunne komme hjem igen før klokken fem.... Hm 
Men det var faktisk ret sjovt, udover at alle var umådeligt udmattede fra den sidste uges mange begivenheder! Der skete en helt masse: lotteri, henna-tatoveringer, casino, musik, mad, hynotisør alt muligt. 
Jeg vandt en kuffert haha, perfekt for jeg er i den grad løbet tør for plads! Men må nok indrømme at jeg hellere ville have haft et par beats, en iPad, et GoPro, en computer eller måske den Xbox som der var nogle der vandt haha. 
Men i dag har jeg så brugt på at sove og tænke lidt over at jeg nu har SOMMERFERIE !!!!

Det er nok den eneste gang i hele mit liv hvor jeg ikke har været over ekstatisk fordi det nu er sommerferie.. Jeg kommer til at savne det hele umådeligt meget og gør det nok allerede en lille smule. Det er nok også fordi at jeg er ved at indse at jeg faktisk snart skal hjem? 
Det er den underligste følelse jeg nogensinde har siddet med. Jeg vil gerne indrømme at jeg glæder mig helt utroligt meget til at komme hjem til mor, far og Anders, grønne omgivelser, faxe-kondi, håndbold, min dyne og generelt bare den danske mentalitet. Men bare at tænke på at skulle forlade lille skønne Half Moon Bay giver mig lyst til at tudbrøle... AAAAAAAAAARG!!!! 

Fem sølle uger til jeg lander i Danmark, vi ses snart! 
Varme sommerferie-kram fra miiig <3333

A lot can happen in a year!

Se mor og far, jeg er blevet voksen 













Ingen kommentarer:

Send en kommentar