Så er det endelig blevet december! Jeg håber at den skønne juletid er god ved jer, at i hygger om hinanden og spiser lidt ekstra slik, fordi nu altså kun er jul en gang om året. Jeg elsker jul, det er årets hyggeligste tid. Men jeg vil ikke sidde her og lyve for det hjælper ikke noget, men det er bare ikke vildt sjovt ikke at være hjemme i juletiden. Jeg glæder mig allerede til næste års jul!
De sidste par uger er der kommet styr på noget af alt det praktiske, som også hører med til at være udvekslingsstudent. Jeg har fået datoen for hvornår jeg skal flytte værts familie. Den 21. december, om fire dage. Det er underligt og det er overhovedet ikke gået op for mig. Det er svært at forklare hvordan det føles, og sikkert endnu sværere at forstå medmindre man selv står i situationen.
Jeg har haft nogle helt fantastiske måneder ved familien Sulzinger og jeg føler mig virkelig som en del af familien. Julia og jeg er især blevet tætte, vi minder så meget om hinanden på nogle punkter at det næsten er uhyggeligt. For ikke at tale om at der kun er tre dage mellem os. Hun er blevet som en søster for mig.
Det er blevet det sted hvor jeg bare kan være grim, åbne køleskabet, slappe af og alt det man bare gør når man er hjemme.
Nå men ja skolen er simpelthen travl lige op til jul, da vi har 'finals' eller eksamener. Det er "multiple-choice" tests og de er alle sammen skriftlige. Jeg takker og bukker, de har ikke det der minder om mundtlige eksamener herovre og det generer mig overhovedet ikke!
Det er stadigvæk stressende da jeg, som den lille nørd jeg jo er, gerne vil gøre det godt.
Heldigvis er de værste, kemi og matematik overstået så det kan kun gå frem af fra nu af!
I sidste weekend var en rigtig juleweekend.
Om lørdagen bagte jeg pebernødder, min søde faster Bente var så rar at sende krydderi over og det skulle da selvfølgelig bruges!
Senere om lørdagen var vi ovre hos Becky og John, som er nogle af Rob og Lisas venner. Vi spiste også kørte vi hen til en gad hvor alle husene er pyntet ufatteligt meget! Det var rigtig hyggeligt og helt vildt julet.
De havde endda pyntet keglerne |
Kreativt |
Det fortjente lige et ekstra stort billede, hihi |
De endte nu altså med at blive ret flotte og delikate, haha |
Celine fra Frankrig havde Crepes med, muffe guf guf
Lorenzo fra Italien havde Pizza med.
Laura fra Tyskland havde Sauerkraut med, ikke lige min favorit må jeg indrømme.
Marga fra Spanien havde en spansk omelet med og Luiz fra spanien havde noget "french-toast" lignende noget med. Det var vist nok brød og kanel, lækkert var det i hvert fald.
Soichiro fra Japan havde noget med som jeg hverken kan stave eller udtale, men det smagte godt!
Også havde Isadora fra Brasilien en eller anden form for dessert med som også var rigtig lækker.
Jeg fik desværre kun taget billeder af to af retterne så i må nøjes.
Isadora's chokolade karamel lignende dessert |
Crepés, og ja - det var gode |
Jeg fik for et par uger siden en mail med datoen for min hjemrejse. Det er var underligt men alligevel rart at få det at vide, egentlig mest bare for at få det på plads. Jeg er 80 % sikker på at det er d. 16 juli 2015. Men der er lidt forvirring om det er den 8. juli for ja, det er forskellige datoer for nord og syd. Og jeg er ikke 100 procent sikker på hvor jeg er eller hvordan Rotary opdeler det.
Men det kan nu også være ligemeget.
Det er 127 dage siden at jeg forlod Danmark og der er kun 210 dage til at jeg igen står i lufthavnen. Mere end en tredjedel at min rejse er gået. Det er svært at forholde sig til og lidt uforståeligt. Jeg ved ikke hel hvordan jeg har det med det. Jeg er egentlig vildt stolt af mig selv for at have kommet så langt og jeg har nydt det, det har jeg virkelig.
Jeg håber at i alle får en rigtig skøn og hyggelig jul med alt hvad der hører til. Og spis endelig lidt ekstra julemad, slik, konfekt og alt det der for mig.
Knus og glædelig jul
Ingen kommentarer:
Send en kommentar